FOREDRAG

H. C. Ørsted som folkeoplyser

H. C. Ørsted som folkeoplyser

Selv om Ørsted forbindes med naturromantikken, var han stærkt præget af oplysningstidens tanker. Idealet om at videnskaben skulle formidles til folket, eller i det mindste til de dannede klasser, kendes i Danmark allerede fra 1760erne, og med Ørsteds grundlæggelse af Selskabet for Naturlærens Udbredelse i 1824 antog videnskabelig formidling en helt ny dimension. Selskabet havde sin storhedstid i perioden indtil ca. 1860, hvor det især på de fysisk-kemiske områder var en vigtig aktør i dansk forskning og forskningspolitik. I foredraget vil centrale aspekter af selskabets tidlige historie blive belyst, herunder forholdet til Polyteknisk Læreanstalt og den i 1833 grundlagte Dansk Naturhistorisk Forening. Var der virkelig tale om et folkeligt oplysningsprojekt, eller var det et projekt for eliten? Lykkedes det?

Infoboks:

H. C. Ørsted som folkeoplyser

Dato: 27. Jan 2020
Tidspunkt: 19.30-21.30

Foredragsholder: Professor emeritus Helge Kragh
Institution: Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet
Mailadresse:

Foredraget afholdes: Auditorium 1, H.C. Ørsted Bygningen, Universitetsparken 5, 2100 København Ø.

Bemærkninger:
Bemærk at man ikke må parkere foran hovedindgangen til Universitetsparken 5. Man kan parkere mellem H.C. Ørsted Bygningen og August Krogh Bygningen, på den lidt interimistiske parkeringsplads lige ved siden af nybyggeriet, men det kræver en særlig P-tilladelse. P-tilladelse kan hentes hos SNUs repræsentant ved hovedindgangen til Universitetsparken 5 mellem kl. 18:45 - 19:15 og skal udfyldes med bilnummer og dato og placeres i forruden. Der kan parkeres med Easypark langs med Nørre Allé.
Der er god offentlig transport til Universitetsparken, busserne 184, 185 og 150S har alle stoppested ved Universitetsparken, og bus 6A har stoppested i nærheden.