FOREDRAG

Farlige gasser som byggeklodser i kemisk produktion

Farlige gasser som byggeklodser i kemisk produktion

Den kemiske industri er afhængig af små organiske byggesten til fremstilling af polymere, lægemidler, agrokemikalier, farvestoffer, tekstiler, o.a., og alle disse har deres udspring fra fossile brændstoffer. Den mindste er kulmonoxid (CO), der er en særlig vigtig ét-kulstof byggesten til syntese. Desværre har CO-gassen giftige egenskaber og er ydermere lugtfri, uden smag og farve, hvilket gør den svær og farlig at
håndtere. I de sidste 4 år har vi udviklet nye, sikre og lette at håndtere CO-frigivende molekyler. Disse stoffer frigiver kun CO i tilstedeværelse af en katalysator og på en kontrolleret måde. Denne forskning har tilvejebragt alternative og sikre måder at arbejde med en giftig gas i organisk syntese.

I foredraget vil jeg gennemgå opdagelsen, udviklingen og kommercialiseringen af denne nye teknologi, som har vist flere anvendelser i farmaindustrien. Metoden er blevet brugt til fremstilling af adskillige
bioaktive molekyler samt til isotope-mærkningsstudier med kulstof-14 i metabolitstudier, kulstof-13 i magnetisk resonans imaging (MRI) og kulstof-11 i positron-emission tomografi (PET). Sluttelig vil jeg redegøre for hvordan teknikken kan ekstrapoleres til sikker håndtering af andre interessante gasser til syntese såsom CO2, ethylen, cyanid og hydrogen.

Infoboks:

Farlige gasser som byggeklodser i kemisk produktion

Dato: 5. Oct 2015
Tidspunkt: 19:30:00

Foredragsholder: Professor Troels Skrydstrup
Institution: CADIAC, Aarhus Universitet
Mailadresse:

Foredraget afholdes: Geologisk Museum

Bemærkninger: