FOREDRAG

Menneskets og dets baketriers genomer – betydningen for risiko for type 2 diabetes og fedme

Menneskets og dets baketriers genomer – betydningen for risiko for type 2 diabetes og fedme

Fedme og type 2 diabetes er begge i epidemisk vækst og udgør en global metabolisk sundhedskrise og en tilsvarende samfundsøkonomisk udfordring.

Med hensyn til følsomhed i forhold til eksisterende forebyggelses- og behandlings-initiativer rettet mod disse folkesygdomme er der meget stor variation fra menneske til menneske.

I det lys er det interessant at den amerikanske Food and Drug Administation (FDA) for nylig har udtalt ….”there is a strong rationale to explore whether treatment and prevention efficacy is dependent on genotypes of the individual”.

I mit oplæg vil jeg give en status over den molekylærgenetiske forskning i det humane nukleære genom og i tarmens bakteriegenomer og diskutere, hvorledes menneskets sårbarhed overfor de store metaboliske folkesygdomme og formentligt også de individuelle reaktioner på forebyggelses- og behandlingsmåder i nogen grad er bestemt af variationer i disse genomer.

Infoboks:

Menneskets og dets baketriers genomer – betydningen for risiko for type 2 diabetes og fedme

Dato: 12. Mar 2012
Tidspunkt: 19:30:00

Foredragsholder: Forskningsdirektør, professor, dr.med. Oluf Borbye Pedersen
Institution: Novo Nordisk Fondens Center for Basal Metabolisme
Mailadresse: oluf@hagedorn.dk

Foredraget afholdes: Geologisk Museum

Bemærkninger: