FOREDRAG

Ørsteds bidrag til det danske sprog

Ørsteds bidrag til det danske sprog

H.C. Ørsted foreslog, og brugte selv, ca. 2.000 nye danske ord som fagtermer. De to vigtigste succeser er ordene ’ilt’ og ’brint’, men der var mange flere, som ikke blev brugt af andre end ham selv. I foredraget sættes Ørsteds indsats som sprogfornyer ind i en historisk kontekst: Ørsted stod for det naturvidenskabelige gennembrud i det danske forskningslandskab og hans politiske overbevisning tilsagde at almindelige mennesker skulle engageres; derfor dansk terminologi. Derefter gennemgås baggrunden for de to signifikante succeser – Ørsted havde bl.a. kontakt med den danske sprogforsker Rasmus Rask, som frarådede brugen af ordene ”ilt” og ”brint”. Endelig kontrasterer jeg succeserne med en vigtig fiasko før jeg afslutter med at se på Ørsteds praksis i forhold til nutidig sprogpolitik.

Infoboks:

Ørsteds bidrag til det danske sprog

Dato: 20. Apr 2020
Tidspunkt: 19:30-21:30

Foredragsholder: Professor Emeritus Frans Gregersen
Institution: KU, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Mailadresse:

Foredraget afholdes:

Bemærkninger:
Bemærk at man ikke må parkere foran hovedindgangen til Universitetsparken 5. Man kan parkere mellem H.C. Ørsted Bygningen og August Krogh Bygningen, på den lidt interimistiske parkeringsplads lige ved siden af nybyggeriet, men det kræver en særlig P-tilladelse. P-tilladelse kan hentes hos SNUs repræsentant ved hovedindgangen til Universitetsparken 5 mellem kl. 18:45 - 19:15 og skal udfyldes med bilnummer og dato og placeres i forruden. Der kan parkeres med Easypark langs med Nørre Allé.
Der er god offentlig transport til Universitetsparken, busserne 184, 185 og 150S har alle stoppested ved Universitetsparken, og bus 6A har stoppested i nærheden.

Foredraget er en del af HCØ2020: Fejringen af 200-året for H.C. Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen og er støttet af Carlsbergfondet.