FOREDRAG

Seneste nyt fra ”Curiosity” på Mars

Seneste nyt fra ”Curiosity” på Mars

NASA’s Mars Science Laboratory har nu været aktiv adskillige måneder i Gale-krateret på Mars. Atmosfærens sammensætning er blevet undersøgt og det har vist sig at der – i det mindste for øjeblikket – er meget lidt methan i atmosfæren; methan var ellers blevet detekteret fra Jord-observationer og kredsløbssonder. To steder er Mars-jorden blevet grundigt undersøgt og vi kender nu meget præcist mineralsammensætningen af Mars-jorden. I et område, som tilsyneladende engang har været søbund findes en sammensætning af mineraler, som viser at området ikke har været surt eller basisk, men at mikrober ville have kunnet trives dengang flydende vand var stabilt på overfladen. De seneste resultater fra missionen vil blive gennemgået.

Infoboks:

Seneste nyt fra ”Curiosity” på Mars

Dato: 30. Sep 2013
Tidspunkt: 19:30:00

Foredragsholder: Lektor Morten Bo Madsen
Institution: Niels Bohr Institutet
Mailadresse:

Foredraget afholdes: Geologisk Museum

Bemærkninger: