FOREDRAG

Wake-up call for klimaet – klimarapporter, klimakonventioner og klimamodeller: hvad bliver vores klimafremtid?

Wake-up call for klimaet – klimarapporter, klimakonventioner og klimamodeller: hvad bliver vores klimafremtid?

Selv om det hedder ‘global opvarmning’, rammer den i høj grad lokalt med klimaændringer. FN’s klimarapport besvarer spørgsmål som: hvad er effekterne af den globale opvarmning? Hvordan afbøder vi dem? Hvordan tilpasser vi os?

Her i Danmark er vi ikke specielt sårbare og kan tilpasse os. Vi har dog fortsat behov for at få sat tal på havets stigning, kloakkernes dimensionering og fremtidens hedebølger. Kun sådan kan vi modstå og måske endda udnytte uundgåelige klimaændringer. Og det kan gå helt galt hvis det vilde vejr rammer os uforberedt. Det så vi under stormene Bodil og Allan og de københavnske skybrud i 2011 og 2014. Også danske provinsbyer er blevet ramt flere gange, og Grønland har oplevet voldsomme smelte begivenheder og behov for nødforsyninger til fodring af får i 2015 grundet langvarig tørke.

Foredraget stiller skarpt på danske og grønlandske forhold og sårbarhed med baggrund i FN’s klimarapporter og helt nye rapporter fra DMI. Undervejs forklares vigtige atmosfære-processer. Du går hjem med en bedre forståelse af klimaet som system, hvad forskerne kæmper med og en idé om hvorvidt vi efterlader en oase med vindyrkning, varme somre og masser af turister eller en nødstedt nation omgivet af et stormfuldt og stadigt stigende hav.

Infoboks:

Wake-up call for klimaet – klimarapporter, klimakonventioner og klimamodeller: hvad bliver vores klimafremtid?

Dato: 9. May 2016
Tidspunkt: 19:30:00

Foredragsholder: Jens Hesselbjerg Christensen
Institution: Danmarks Meteorologiske Institut
Mailadresse:

Foredraget afholdes: Geologisk Museum

Bemærkninger: